SIKKER KOMMUNIKATION

 

CA, A-kasse & Jobcenter er en af Danmarks 35 a-kasser, der i efteråret 2001 indførte digital sagsbehandling til registrering af efterlønsoplysninger for landets i alt 2,4 mio. a-kassemedlemmer. Da sagsbehandlingen indebærer udveksling af personfølsomme oplysninger og juridisk bindende dokumenter mellem a-kasserne, er kommunikationen over Internettet sikret med kryptering og digitale signaturer.

At CA i efteråret 2001 indførte digital signatur skyldes dels et krav i forbindelse med efterlønsreformen, der pålagde a-kasserne at etab-lere digital sagsbehandling i forbindelse med registreringen af efterlønsoplysninger for de-res 2,4 mio. medlemmer, dels at det ville være et godt supplement i den øvrige sagsbehandling.

Som hovedparten af de 34 øvrige a-kasser valgte CA at følge anbefalingerne fra Arbejds-direktoratet og Arbejdsløshedskassernes Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, om at etablere en sikkerhedsløsning baseret på MAILsweeper og SECRETsweeper og at entrere med Dubex som leverandør. Det over-ordnede formål med løsningen er at sikre, at udveksling af personfølsomme oplysninger au-tomatisk krypteres og samtidig forsynes med en digital signatur, der opretholder retsgyldigheden af de overførte e-postmeddelelser.

Rådgivning vigtigere end pris
”Vores brancheorganisation, Samvirke, anbefalede, at alle a-kasserne så vidt muligt brugte det samme system og den samme leverandør,” fortæller Carsten Johansson, der er ansvarlig for CA’s IT-systemer. ”Der var dog et par af de andre a-kasser, der allerede var i gang med at installere deres egne løsninger, da forslaget kom. Men vi havde valgt at vente på et samlet udspil fra Samvirke. Da vores kommunikation med de andre a-kasser involverer personfølsomme data, er det vigtigt for os, at der er helt styr på sikkerheden. Derfor faldt vi for, at Dubex var erfarne sikkerhedseksperter og tilmed i stand til både at levere og implementere den samlede løsning. Vi kunne måske godt have fundet en billigere model, men da vi har bevæget os ind på et helt nyt felt, er det vigtigt for os at have en le-verandør, der præcis ved, hvad de taler om. Rådgivningen og den efterfølgende support betyder mere for os, end de penge vi – måske – kunne have sparet.”

MAILsweeper-løsningen, som a-kassen har etableret, bruges i første omgang til udveks-ling af dokumentation for det enkelte a-kassemedlems efterlønsforhold med de øvrige a-kasser. Det samlede system, der ud over MAILsweeper og SECRETsweeper også om-fatter håndtering af XML-dokumenter, skal gø-re oplysninger om f.eks. anciennitet tilgængelig for sagsbehandlerne på tværs af a-kasserne og dermed give en mere smidig og sik-ker sagsbehandling.

Løsningen, som Dubex har leveret til a-kasserne, er den første af sin art i Danmark. Den sikrer, at alle epostmeddelelser, der sendes fra en a-kasse til en anden, automatisk får tilføjet en digital signatur og krypteres, inden de sendes ud på Internettet. Og tilsva-rende, når en fortrolig meddelelse modtages hos en a-kasse, så pakker systemet den ud og kontrollerer afsenderens signatur, inden den afleveres til automatisk behandling eller til sagsbehandleren. Styringen af hvem, der skal modtage signerede og krypterede meddelelser sker centralt i a-kassen og via udveksling af certifikater partnerne imellem. Det betyder, at sagsbehandlerne ikke kan ’komme til’ at sende noget til samarbejdspartnerne uden elek-tronisk underskrift og kryptering.

 

Flere muligheder
Ud over funktionerne for kryptering og digital signatur indeholder MAILsweeper en lang række andre faciliteter, som kan bruges til at kontrollere alle ind- og udgående e-postmeddelelser. Der er bl.a. en avanceret funktion, der stopper uønskede filtyper og medvirker til et særdeles effektivt værn mod virus. ”Det er selvfølgelig vigtigt at kontrollere, hvad der kommer ind udefra. Men vi lægger lige så stor vægt på, at vi kan kontrollere, hvad vi sender ud fra vores systemer,” fortæller IT-administratoren. ”Vi skulle jo nødig selv komme til at sende skadelige filer til vores medlemmer og samarbejdspartnere. Herudover giver systemet os mulighed for at lægge spærringer ind, så vi slipper for en masse reklamemeddelelser, og endelig har MAILsweeper en stærk ar-kiveringsfunktion, som er en nødvendighed, når man sender juridiske dokumenter.”

Mere effektiv sagsbehandling
Det nye system er en udbygning af CA’s eksisterende workflow system, som blev implementeret i 2001 og benyttes foruden indsamlingen af efterlønsoplysninger til at overføre oplysninger mellem a-kasserne, når et medlem skifter fra en a-kasse til en anden. På sigt er det imidlertid meningen, at flere og flere af a-kassens funktioner skal foregå digitalt, og Carsten Johansson vurderer, at CA i løbet af de næste par år vil have overført alle de man-ge papirblanketter til digital sagsbehandling. ”Som det er i dag, bruger vi meget tid på at sende ting frem og tilbage med posten - og sagsbehandlingen kommer til at tage lang tid. Digitaliseringen vil gøre mange arbejdsgange nemmere og langt mere effektive - og vil dermed resultere i en bedre service til medlemmerne,” siger han.

Tryg ved systemet
Om samarbejdet med Dubex siger Carsten Johansson: ”Der er ingen tvivl om, at Dubex har haft travlt, idet det jo var en meget kort pe-riode, der var til at etablere systemerne hos de 22 a-kasser, som endte med at vælge Dubex som leverandør. Ikke desto mindre var vi alle klar den 1. oktober 2001 - den dato, der var foreskrevet af myndighederne. Så i betragt-ning af de knap tre måneder Dubex reelt hav-de til opgaven, synes jeg, at de har klaret det rigtigt godt. Især har deres vejledning omkring produktets funktioner gjort, at vi føler os trygge ved løsningen.

 

Om CA

CA er a-kasse og jobcenter for godt 26.000 civiløkonomer, akademiøkonomer, markedsføringsøkonomer og markedsøkonomer. CA er med 35 ansatte i København og tre i Århus en serviceorganisation med fokus på individuel service, faglig kompetence og moderne teknologi.



Dubex A/S - Baadehavnsgade 46 - DK-2450 Copenhagen SV - Phone +45 32 83 04 30
Copyright 1997 - 2012 Dubex A/S, comments to webmaster