Danmarks IT-sikkerhed afhænger af unge hackertalenter

28. oktober 2021 - Det danske Cyberlandshold har netop deltaget i Europamesterskaberne i hacking i Prag, hvor de fik en flot placering. Vi har interviewet dette års kaptajn om hans oplevelser.

Kaptajnen for Cyberlandsholdet 2021, Tobias Kay Dalå, arbejder som Sikkerhedsanalytiker hos os i Dubex, og vi har derfor benyttet muligheden for at interviewe ham.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Industriens Fond og de danske universiteter står bag Cyberlandsholdet. Holdet består af 10 unge mellem 15 og 25 år - 5 seniorer (21-25 år) og 5 juniorer (15-20 år). Formålet med Cyberlandsholdet er at øge interessen for IT-sikkerhed og hacking hos de unge, for i sidste ende at tiltrække dem til at arbejde indenfor sikkerhedsbranchen, hvor der i stigende grad er brug for flere folk. Cyberlandsholdet blev stillet første gang i 2017.

Udvælgelsen af Cyberlandsholdet 2021
Cyberlandsholdet bliver sat for et år af gangen, man kvalificerer sig gennem De Danske Cybermesterskaber som besår af flere runder, der i 1. runde havde 1000 deltagere, 2. runde var De Regionale Mesterskaber, 3. runde National Mesterskaberne, 4. og sidste runde var en bootcamp for 25 udvalgte hvoraf 10 deltagere i sidste ende blev udtaget til Cyberlandsholdet. Hør Tobias fortælle om hvilken konkurrence Cyberlandsholdet dyster i.

Cyberlandsholdet sættes for at repræsentere Danmark til Europamesterskaberne i hacking, i år afholdt i Prag. Op til Europamesterskaberne har holdet gennemgået forskellige typer af træning. Hør Tobias fortælle om hvilken type konkurrence Cyberlandsholdet blev i år trænet af Jens Myrup, professor ved Aalborg Universitet og Michael Dyrmose, IT-sikkerheds specialist.

European Cyber Security Challenge i Prag
Europamesterskaberne, som også bærer navnet European Cyber Security Challenge (ECSC), har eksisteret siden 2016, og er et samarbejde mellem European Commission og ENISA (European Union Agency For Cybersecurity. Alle lande i EU kan stille med et hold, i år deltog 19 hold. Hør Tobias fortælle om hvordan konkurrencen i år foregik og den hektiske afslutning.

Det danske Cyberlandshold fik den bedste placering nogensinde, og fire pladser bedre end sidste år, Tobias udtaler selv: ”I sidste ende havnede vi på en 5. plads, super flot resultat og jeg er meget glad for hvordan hele holdet har præsteret.”

Som Tobias nævner i videoen, har han fået meget ud af at være med, han har blandt andet forbedret sine kompetencer for samarbejde og sine tekniske kompetencer han kan bruge i sit arbejde som sikkerhedsanalytiker. Vi i Dubex er stolte af Tobias og resten af Cyberlandsholdet og ser frem til næste års mesterskaber.

Læs mere om Cyberlandsholdet på Forsvarets Efterretningstjeneste website