Dubex Support modtager pris fra Symantec: Secure One Services Excellence Award

25. maj 2018 - Symantecs Secure One Services Excellence Award anerkender det exceptionelle niveau af Dubex’ tekniske support på Symantec, som vi yder til vores kunder.

Dubex har netop modtaget prisen Secure One Services Excellence Award i EMEA af Symantec. Prisen anerkender det exceptionelle niveau af Dubex’ tekniske support, som vi yder til vores kunder.

I Danmark er Dubex en af de eneste udbydere af Symantec, som tilbyder Secure One Service support på deres løsninger. Derfor er det vigtigt, at serviceniveauet kan leve op til forventningerne. Med denne nye pris tydeliggøres Dubex stærke kompetencer inden for Symantec-løsninger, og det beviser, at Dubex er i stand til at levere den bedste support til vores kunder.

”Den flotte anerkendelse kan vi takke vores tekniske konsulenter og supportafdeling for. Det er dem, som til dagligt servicerer en bred vifte af kunder, der har en Symantec-løsning gennem Dubex, og som sørger for, at det hele spiller. Det er vi rigtig stolte af” - Peter Sindt, Technical Team Manager, Dubex

Dubex’ samarbejde med Symantec (og tidligere BlueCoat) går mange år tilbage, og vi har arbejdet dedikeret med support af BlueCoat og Symantec siden 2003. Vi er Danmarks førende og største kompetencecenter samt den eneste Secure One Services-partner inden for Symantecs Network Security-produkter. Tilmed er Dubex det højest certificerede konsulenthus i forhold til tekniske certificering på Symantec Network Security-produkter.

Læs mere om Symantecs Secure One Services-program.