Ny leder af Dubex Security Analytics Center og en ny seniorkonsulent i Aarhus

29. marts 2019 - Vi byder to nye profiler velkommen – en leder i vores Security Analytics Center (SAC) og en seniorkonsulent i Aarhus. Den tidligere leder af Dubex SAC, Hassan Kallas, bliver ny servicedirektør i Dubex.

1. april starter Michael Winsløw som daglig leder i vores Security Analytics Center (SAC) på kontoret i Søborg. Michael har stor erfaring inden for dette område. De sidste 2-3 år har han blandt andet brugt på at opbygge SAC'en hos Atea.

Michael overtager rollen efter Hassan Kallas, der har været daglig leder af Dubex SAC siden 2015. Hassan træder ind i rollen som servicedirektør og får det overordnede ansvar for Dubex Services, inklusiv Dubex SAC.

1. maj starter Henrik Svendsen som seniorkonsulent i vores afdeling i Aarhus, hvor han primært vil have teknisk fokus på løsninger fra Check Point, Entrust og RSA. Henrik vil styrke teamet i Aarhus. Han kommer til at bidrage til design af de rigtige løsninger til vores kunder og teknisk rådgivning. Henrik kommer fra NetDesign og er blandt andet Check Point Certified Security Master (CCSM).

Sammen vil de to herrer styrke Dubex’ team med en masse teknisk viden og erfaring, som vi vil nyde godt af i Aarhus og København.