Ny rapport: Bekymrende tal om dataspor, børn efterlader på nettet

15. november 2018 - Der skabes digitale dataspor for børnene, lige fra de er født – for nogen endda fra før fødslen. Det beløber sig til en stor mængde billeder og videoer, viser ny rapport. Disse data giver næring til alt fra skræddersyet markedsføring til identitetstyveri og målrettet hacking.

Ultralydsscanningen og hjerteemojis. Flere kommende forældre vælger at annoncere deres graviditet på sociale medier på denne måde. Allerede der starter indsamlingen af data på deres barn.

Når lavinen først ruller, så ender forældrene i gennemsnit med at dele 1.300 billeder og videoer på sociale medier, frem til barnet fylder 13 år.

Det viser tal fra en ny rapport, som Storbritanniens Children’s Commissioner’s Office (CCO) har offentliggjort

Rapporten viser også, at når børnene når 18 år, har de i gennemsnit selv slået knap 70.000 opslag op.

Samlet giver det en ubegribelig mængde data, der kan bruges til profilering af barnet med henblik på skræddersyet markedsføring, men også til identitetstyveri og målrettet hacking.

På et højere, etisk plan er det store spørgsmål, om vi stille og roligt er ved at undergrave begreber om privatlivets fred og personlige rettigheder? 

Udfordringen er ikke ny – men teknologien er

Bekymringer om børnenes privatliv er ikke nyt. Men måden, som data bliver indsamlet og brugt på, udvikler sig hastigt.

Mange forældre deler aktivt billeder, videoer og andre informationer om deres børn. Men denne dataindsamling bliver yderligere forstærket af et stigende antal smart udstyr i vores smart homes – alt fra en stigende digitalisering af legetøj til lyttende højtalere og overvågningsudstyr, der som udgangspunkt benyttes for at varetage barnets ve og vel. 

Inden børn får deres egen smartphone, kan de have været udsat for en række produkter, der allerede indsamler data om dem.

Indsamling og brug af data er ikke i sig selv ondsindet – det kan bruges nyttigt og til at forbedre livskvaliteten for børn – men det er vigtigt, at forældrene er klar over, hvad der bliver indsamlet om børnene, og hvad det bliver brugt til. Det samme gælder for børnene selv. 

Hvad betyder det for børnene?

Børn kan have en relativt god forståelse af konceptet om personlig data, når det kommer til, hvad de deler med deres venner og andre personer. Men når det kommer til kommerciel brug af data, er historien ikke den samme. Det viser akademisk research af professor Sonia Livingstone ved the London School of Economics and Political Science, som CCO referer til. 

Selv for forældrene kan det være svært at få et komplet overblik over, hvilke konsekvenser denne datafisering af børn kan have på dem. Det gælder både, mens børnene er små, men ikke mindst for deres fremtidige voksenliv.

Noget data kan være mere problematisk end andet – kan det fx blive brugt i fremtiden til at afgøre, hvilken uddannelse man kan få? Hvilket job man kan få? Eller hvilken forsikringspris man skal betale?

Hvad kan vi gøre?

Selvom der i den seneste tid har været større fokus på lovgivning, der bedre kan beskytte og informere borgere om dataindsamling og -brug, udvikler feltet sig konstant.

Skoler begynder at uddanne eleverne i vigtigheden af at beskytte deres personlige information, men forældrene skal også selv være mere opmærksomme på, hvad de deler og hvad konsekvenserne kan være. Og ikke mindst skal virksomhederne begrænse deres dataindsamling og øge indsatsen for at kommunikere deres datapraksis på en letforståelig måde – også så børnene kan forstå det. 

Det er nogle af rådene, som Anne Longfield, børnekomissæren for England, anbefaler.

Hun tilføjer: "Dette vil kun blive større – så lad os handle nu for at forstå og kontrollere, hvem der ved hvad om vores børn."

Awareness i børnehøjde: Børn skal også være sikre på nettet

Awareness og uddannelse i it-sikkerhed skal ikke kun foregå blandt voksne på arbejdspladserne, men bør også tages ned i børnehøjde, så børn og unge forstår, hvordan de kan begå sig sikkert på nettet.

Awareness-uddannelse

Dubex Awareness-uddannelsesprogram stiller skarpt på generelle og specifikke trusler og sikrer, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal handle, når de oplever noget mistænkeligt. Programmet leveres som en samlet pakke inkl. printmateriale og projektledelse.