Ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed øger fokus på fremtidens trusselsbillede

26. marts 2019 - I lighed med budskabet fra Dubex gennem de senere år sætter centeret nu også fokus på nogle af de tendenser, som er med til at forme det fremtidige trusselsbillede. Det er en glædelig udvikling, udtaler Dubex' CTO.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har netop udgivet sin årlige nationale cybertrusselsvurdering. Konklusionerne i den nye vurdering er overordnet på linje med vurderingen fra 2018 – nemlig at cybertruslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet fortsat er meget høj, men at der ikke er sket nogle væsentlige ændringer i det overordnede trusselsniveau gennem det seneste år.

Det stemmer meget fint overens med den vurdering, vi i Dubex har baseret på vores observationer og de hændelser, som vi har været involveret i i den seneste periode.

Alle har et ansvar for at dele erfaringer

For at beskytte sig mod det fortsat høje trusselsniveau er det vigtigt at udnytte den viden, som vi har om cybertrusler. 

”Cybertruslen er efterhånden blevet en del af hverdagen. Fokus er derfor nu, hvordan vi beskytter os mod den," udtaler chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen.

"Alle har en rolle og et ansvar, og det gælder ikke mindst ledelserne i myndigheder og virksomheder i Danmark, som bør sætte sig ind i og også dele erfaringer om cybertruslen," understreger han. 

Et øget fokus på fremtidens trusselsbillede

I lighed med budskabet fra Dubex gennem de senere år sætter Center for Cybersikkerhed som noget nyt i cybertrusselsvurderingen nu også fokus på nogle af de tendenser, som er med til at forme det fremtidige trusselsbillede – bl.a. risikoen for angreb via tredjeparter og den stigende sammenkobling med den fysiske verden bl.a. med Internet of Things (IoT) samt kunstig intelligens.

I den forbindelse udtaler Dubex' CTO Jacob Herbst: ”Der er som forventet ikke noget overraskende eller nyt i cybertrusselsvurdering fra CFCS, men den er med til at bekræfte og underbygge det grundlæggende budskab om, at vi er nødt til at have fokus på de trusler, vi er udsat for både fra cyberkriminelle og fremmede stater."

"Endvidere er det glædeligt, at Center for Cybersikkerhed i vurderingen i højere grad end tidligere forsøger at komme på niveau med udviklingen ved bl.a. at sætte fokus på angreb via tredjeparter, IoT og kunstig intelligens. Hvis man ikke løbende er forberedt på udviklingen, vil ens tilgang til cybersikkerhed blive ved med at være reaktiv i stedet for proaktiv," understreger han.

Du kan læse hele trusselsvurderingen fra Center for Cybersikkerhed her

Dubex sidder med i det nye Cybersikkerhedsråd

Som en del af den nye aftale om lovforslag om Center for Cybersikkerhed, har partierne bag forsvarsforliget besluttet at oprette et Cybersikkerhedsråd.

Nyt fra RSA-konferencen: Et overblik fra keynoten "The Five Most Dangerous New Attacks and How to Counter Them"

På RSA-konferencen i San Fransisco er én af de mest interessante tilbagevendende keynotes ”The Five Most Dangerous New Attacks and How to Counter Them” og i år var ingen undtagelse. Dubex' CRO, Klaus Kongsted, tilbragte tid i Californien, hvor han fik indblik i de mange trusler for it-sikkerheden.

Indblik i security analytics (SIEM) use cases og threat hunting

Automatisk respons er inden for rækkevidde, men intelligente computere kan ikke klare hele SIEM-jobbet for os. Kvaliteten afhænger af use cases, som vi mennesker giver computerne. På trusselssiden er vi også afhængige af samspillet med dygtige threat hunters.

Tak for din henvendelse. Du hører fra os hurtigst muligt.