Pressemeddelelse: Fremgang ændrer på ledelsesstrukturen i Dubex

13. august 2021 - Dubex vækster fortsat og har i det første halve år af 2021 fået flere nye kunder ombord end i hele 2020. For at imødekomme dette, forenkler Dubex ledelsesstrukturen. CRO Klaus Kongsted Andersen træder efter 24 år ud af den daglige drift.

Det første halve år har i Dubex, budt på markant vækst og en masse nye kunder i forretningen.

For at strømline og forenkle ledelsen i Dubex, har de tre ejere besluttet af ændre på ledelsesstrukturen. Det betyder blandt andet, at Klaus Kongsted Andersen, CRO og medejer i Dubex, træder ud af den daglige drift. Klaus fortsætter stadig i bestyrelsen og som aktionær.

Dubex blev i 1997 stiftet af Klaus Kongsted, Gorm Mandsberg og Jacob Herbst. Sammen har de drevet Dubex succesfuldt igennem 24 år og Dubex er i dag en virksomhed i vækst, der kører stabilt og med solid fremgang.

”Nu har jeg lavet det samme i 24 år. Dubex kører forrygende, og nu er det tid til, at se, hvad livet også kan byde på,” lyder det fra Klaus.

Jacob Herbst har siden Dubex' start i 1997, varetaget en lang række forskellige opgaver bl.a. som Dubex' ansigt udadtil, med hyppig deltagelse med indlæg på seminarer og konferencer samt fungeret som Dubex' pressekontakt.

Med det stigende fokus på IT-sikkerhed, Dubex i vækst og med en markant position i det danske sikkerhedsmarked, er omfanget af disse udadvente opgaver vokset og omfatter i dag også medlemskab af det Nationale Cybersikkerhedsråd, regeringens Virksomhedsforum for Digital Sikkerhed og bestyrelsen i Dansk Automationsselskab (DAU). Jacob står derudover også for Dubex' samarbejde med Bestyrelsesforeningen.

Omfang af disse opgaver har medført at en lang række af daglige ledelsesopgaver der tidligere lå hos Jacob, i dag i praksis, varetages af Dubex' mellemledere. I forbindelse med at Dubex i øvrigt forenkler ledelsesstrukturen og Klaus stopper, formalisere Jacobs rolle med eksternt fokus derfor også.

Dette betyder at Jacob fremover kommer til primært at have fokus på udadvendte aktiviteter, Dubex' strategiske samarbejde med nøglekunder samt enkelte større konsulentopgaver.

Gorm Mandsberg, der har været CEO i Dubex siden 2017, siger: ”Vi har en god og sund forretning og er nu klar til at tage det næste skridt og her ser jeg en klar og enkel ledelsesstruktur som vigtig forudsætning for den videre udvikling.”

 

Pressekontakt:
Gorm Mandsberg, Chief Executive Officer
Tlf.: +45 32 83 04 35
E-mail: gma@dubex.dk

Anden kontakt:
Rikke Secher-Kaspersen, Chief Sales & Marketing Officer

Tak for din henvendelse. Du hører fra os snarest muligt.