Se video: Sådan kan man etablere usynlig tovejskommunikation

25. maj 2021 - I denne video demonstrerer Keld, hvordan man kan etablere tovejskommunikation med en lille bitte dims – og det gøres endda helt usynligt.

Se med her, hvor Keld Norman, Cyber Security Consultant i Dubex, deler ud af en metode, som eksempelvis kan anvendes til politioperationer. Keld beskriver, hvordan et såkaldt magnetisk loop skaber strøm og derved kan etablere en tovejskommunikation.

Keld Norman, Cyber Security Consultant i Dubex, fortæller i videoen, hvordan en lille højtaler og en spole trådløst kan etablere tovejskommunikation.

Hvordan fungerer det?

Ved hjælp af en spole rundt om halsen og den mikroskopisk lille højtaler, kan man ved hjælp af sine telefon ringe op til nogen, som vil modtage den lyd, der er skabt helt trådløst. Derved kan man også skabe en tovejskommunikation, der ikke kan ses, fordi de små bitte højtalere ligger gemt ind i øret.

I videoen forklarer Keld, hvordan disse små højtalere kommer ind i øret og også ud igen. For det er der nemlig en specifik metode til, som blandt andet involverer magnetisme.