Security awareness: Gode intentioner bliver ofte ved tanken – her er en nem vej

16. november 2018 - Security awareness er et tværfagligt felt, der involverer mange afdelinger i virksomheden. Det kan virke som et tungt projekt – og når ting bliver uoverskuelige, udskyder vi dem. Men sådan behøver det ikke at være.

Den største it-sikkerhedstrussel kan ofte komme inde fra virksomheden. De fleste har fået øjnene op for vigtigheden af at højne medarbejdernes opmærksomhed og muligheder for at handle på it-sikkerheden.

I de seneste par år har vi oplevet, at mange efterspørger en lettere måde at komme i gang med security awareness. Vores erfaring i Dubex viser, at det kan være et tungt projekt at skubbe i gang og derfor er mange ikke kommet i gang endnu  trods gode intentioner. Men der findes en nem vej.

En lille indsats, en stor gevinst

En standardiseret og automatiseret tilgang kan med en lille indsats give en stor gevinst. 

I Dubex har vi netop lanceret en ny light-udgave af vores awareness, hvor det eneste, du skal gøre, er at lave en brugerliste og bestemme en startdato. Derfra klarer systemet resten.

Den høje grad af automatisering er tydeligt afspejlet i prisen på den nye ydelse. Her kan alle være med. 

Automatiser det meste, fokuser på det vigtigste

Da en awareness-kampagne typisk omfatter flere forskelligartede afdelinger i virksomheden, kan det kræve et stort koordinerende arbejde at gennemføre.

Opfølgningen på, at alle medarbejdere kommer igennem indholdet af programmet, er et eksempel på en opgave, der nemt kan kræve en del arbejde. Det er et faktum, at målgruppen for kampagnen medarbejderne typisk har en travl hverdag. Da de fleste af os ønsker en høj gennemførselsprocent, stilles der store krav til vores opfølgning og påmindelsesprocesser. 

Det kan du langt hen ad vejen automatisere dig ud af med den rette erfaring og det rette system.

Med automatisering kan vi opnå fordele lige fra onboardingen af nye brugere til en gennemførselsrate på 50-80% uden belastning af de menneskelige ressourcer. Ved at automatisere, kan vi i stedet bruge vores ressourcer kreativt, så de vigtigste budskaber bliver slået helt fast.

En del af automatiseringen af en awareness-indsats er også at give mulighed for en nem afrapportering. Det kan gives til både ledelsen og til andre i virksomheden som en effektiv måde at øge forståelsen for indsatsen. 

Har du råd til at lade være?

Awareness er en nem, proaktiv måde at højne virksomhedens it-sikkerhed. 

I Dubex har vi i de senere år haft fokus på at udvikle automatisering i vores awareness-kampagner, der gør det muligt at gennemføre et virkningsfyldt program med et simpelt setup. Vi har arbejdet på at indføre predefinerede work-flows og værktøjer, der automatisk følger op, samt gør det nemt for dig at holde overblikket og påminde brugerne manuelt, når du ønsker det.

Automatiseringen kræver mindre ressourcer, hvilket i sidste ende gavner virksomhedens bundlinje. 

Læs mere om mulighederne med Dubex Awareness her og kontakt os, hvis du ønsker at høre om den nye light-udgave af vores security awareness-program. 

Tak for din henvendelse. Du hører fra os hurtigst muligt.