COWI vælger sikker åbenhed

COWI ønskede at åbne deres intranet op for mere end 6.000 medarbejdere fordelt over hele verden. Dubex sikrer en driftøkonomisk og fleksibel validering af brugerne samt frihed til at vækste.

Åbent og brugervenligt intranet 

”Sikker validering var en forudsætning for, at vi kunne åbne op for vores intranet, som vi ikke ville have kompromitteret. Her ligger alt fra udviklingsplaner fra direktionen og medarbejderoplysninger til dagens ret i kantinen”, sagde Lars Henrichsen, tidligere Information Security & Quality Control Manager hos COWI.

Ud over sikker validering var fleksibilitet og lave driftomkostninger på it-sikkerhed afgørende kriterier for COWIs valg af leverandør og løsning. Baseret på dialogen med COWI anbefalede Dubex derfor løsningen IdentityGuard fra det canadiske firma Entrust. IdentityGuard er kendetegnet ved at tilbyde en høj grad af fleksibilitet og understøtter en lang række forskellige autentifikationsmekanismer herunder sms, der var et ønske hos COWI.

Ligeledes åbner IdentityGuard gode muligheder for integration med en lang række af øvrige komponenter i COWIs infrastruktur, herunder Active Directroy. Denne komponent letter omkostningerne og processen omkring brugeradministration væsentligt.

”Vi søgte et system, hvor vi nemt kunne oprette medarbejdere samt ændre status og rettigheder. Entrust IdentityGuard er et godt system, hvor vores medarbejdere selv kan vedligeholde deres personoplysninger. Vi har valgt sms og gridcards som valideringsmuligheder. De er sikre og billige, og vi undgår at have de lidt dyrere usb-nøgler og tokens liggende og flyde verden over”, sagde Lars.

Løsningen for COWI er tilpasset, således at brugere med sms-validering automatisk har 3-5 sms’er med forskellige onetime loginkoder liggende på deres mobiltelefon. På den måde kan de altid komme på selv fra områder med dårlig mobildækning. Skulle COWI komme i den situation, at validering ved hjælp af sms-koder ikke er tilstrækkeligt, kan løsningen nemt kombineres med eksempelvis valideringer via gridcard.

Integreret vækststrategi 

Opkøb af virksomheder er en del af COWIs vækststrategi. Entrust er integreret med COWIs centrale systemer, således at nye medarbejdere ikke manuelt skal oprettes flere steder. Entrust sikrer, at den nødvendige autentifikation ikke bliver en hæmsko for brugervenlighed. Lars Henrichsen fortæller:

”Et kritisk punkt ved opkøb af virksomheder er altid at få skabt kommunikations- og informationsvejene. Med Entrust behøver vi ikke vente på at netværk mv. er etableret, før vi har et sikkert hul igennem via nettet. På den måde bliver Entrust en del af vores forretningsudvikling og vækststrategi”.

Et vigtigt element i Dubex’ anbefaling af Entrust-løsningen til COWI var, at COWI fik indsigt i de hurtigt skiftende krav, som en virksomhed i vækst kommer ud for, og at løsningen nemt kunne tilpasses disse skiftende behov.

Ud over rådgivning omkring valg af løsning til brugervalidering samt assistance i forbindelse med implementeringen, står Dubex også for løbende support og vedligeholdelse af løsningen. Dubex bidrager med løbende råd og vejledning i hvordan, løsningen udnyttes optimalt.

”Seriøs rådgivning og teknisk sparring har været vigtigt for os i planlægning og implementering af den rette løsning. Her leverer Dubex en effektiv bistand – også når vi løbende foretager regelændringer. Uden Dubex skulle vi allokere uforholdsmæssigt mange ressourcer til at opretholde den nødvendige it-sikkerhed”

Lars Henrichsen, tidligere Information Security & Quality Control Manager, COWI

Endelig har COWI en aftale med Dubex omkring support på løsningen, således at driftsmedarbejderne hos COWI nemt kan få adgang til kvalificeret assistance fra Dubex’ sikkerhedskonsulenter.

COWI - FACTS

Branche: Rådgivning inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.

Specialer: Projektering, stålkontruktioner i beton, bro- og tunnelbyggeri, vand- og energi-forsyning mfl.

Profiler: Ingeniører, biologer, geologer, økonomer, landsinspektører, antropologer, sociologer og arkitekter.

Afdelinger: Hele verden – særligt i Skandinavien, Golfen, Afrika og Østeuropa, 13 afd. i DK.

Medarbejdere: 6.000 på verdensplan.