Cyber Security Consultant til supportafdeling - support af Antivirus og proxy-løsninger

Brænder du for support af it-systemer? Er du lærenem og god til at sætte dig ind i nye produkter og features? Er du en holdspiller med en god portion humor? Så kan det være, at du er vores nye Cyber Security Consultant i supportafdelingen.

Om stillingen

Som Cyber Security konsulent i vores Security Operation Center (SOC) vil dit primære arbejde bestå i at supportere vores kunder med Trend Micro og F5 og Broadcoms proxy-løsning, med fokus på sikkerhed.

Vi har et bredt udvalg af kunder i forskellige størrelser og forskelligt engagement – fra supportkunder til driftskunder.

Du vil være den primære supporter med ansvar for support og vedligeholdelse af vores kunders systemer på ovenstående produkter, og du vil ligeledes skulle deltage i en 24/7 vagtordning cirka én uge om måneden. Dette vil foregå hjemmefra, med remote access til kunderne.

Om afdelingen

Du bliver en del af et dynamisk SOC-team, der pt. består af 8 mand, som du kan sparre med.

SOC-afdelingen er 2-delt – en supportafdeling der håndterer support til vores kunder på diverse sikkerhedsprodukter, og en driftsafdeling der håndterer overvågning, backup, samt diverse driftsrutiner/-opgaver, og rapportgenerering/-skrivning.

Ud over det har SOC’en også ansvar for den interne drift i Dubex og it-support til vores ca. 65 brugere.

Der vil også være tæt samarbejde med vores Professional Services team på kundeopgaver, der overlapper.

Om dig

Du er dygtig til og brænder for at supportere it-systemer og kan arbejde selvstændigt. Du er god til at sætte dig ind i nye produkter og features fra producenterne. Du har ligeledes en relevant teknisk uddannelse og gerne nogle års erfaring med support, generel viden omkring operativsystemer, virtualisering, TCP/IP, netværk og sikkerhed – gerne suppleret med relevant certificering inden for disse områder. Det kan også være, at du er nyuddannet og har beskæftiget dig med it-sikkerhed under din uddannelse og nu brænder efter at lære mere.

Du har lyst til at fordybe dig i it-sikkerhed samtidigt med, at du gerne samarbejder og deler din it-knowhow med kollegaer. Det forventes, at du kommunikerer forståeligt både skriftligt og mundtligt med kunder og kollegaer. Vores primære virksomhedssprog er dansk, men der kan forekomme opgaver, hvor engelsk er nødvendigt.

Det er en fordel hvis du har viden – gerne underbygget med relevant certificering – inden for nogen af følgende områder og teknologier:

  • Proxy teknologier
  • Antivirus
  • It-sikkerhed
  • Firewall
  • Generelt netværk
  • Cloud
  • Virtualisering
  • Infrastrukturviden f.eks. indenfor VmWare, Microsoft og Cisco
  • http og web traffic
  • SSL/TLS og kryptering

Har du ikke kompetencerne endnu men brænder for support inden for it-sikkerhed og gerne vil lære nyt, hører vi også gerne fra dig. Vi forventer således ikke, at du nødvendigvis kender hele vores produktportefølje, når du starter hos os. Du vil få et grundigt oplæringsforløb inden for de relevante produkter. Vi forventer til gengæld, at du, som del af din oplæring, har som mål at erhverve relevante certificeringer, der kan dokumentere din viden.

Som person er du:

  • videbegærlig efter indsigt i it-sikkerhed og problemstillinger hos kunder
  • selvstændig, pligtopfyldende og ansvarsbevidst omkring professionel levering af kundeopgaver
  • kvalitetsbevidst og omhyggelig i problemforståelse og dokumentation
  • god til at prioritere, er struktureret og har overblik – også i travle perioder
  • en teamplayer med personlighed og humor
  • venlig, imødekommende og har pli
  • alternativt tænkende, holder af teknik og er en god problemløser.

Om os

Dubex er Danmarks største og førende it-sikkerhedsspecialist. Viden, produktkendskab og kreativitet og et dybgående kendskab til vores kunder er grundlaget for vores forretning. Derfor lægger vi stor vægt på at have de rigtige medarbejdere, som vi løbende kan udvikle og videreuddanne – og give plads til at diskutere og afprøve nye idéer. Vi fokuserer på faste og langvarige kundeforhold og bidrager til både kundernes og Dubex’ forretning på en værdiskabende måde.

Dubex er i vækst. Vores sikkerhedshus består af de mest erfarne, kompetente og dedikerede konsulenter og projektledere inden for it-sikkerhed.  Du har således også en organisation bag dig, som vil være den mest anerkendt og fortrukne sikkerhedspartner.

Vi arbejder målrettet med at blive den mest eftertragtede arbejdsplads i it- og konsulentbranchen. Vi gør meget ud af at være de bedste, til det vi gør, og du får mulighed for at tilegne dig ny viden blandt dygtige kollegaer i et spændende og udfordrende miljø. Vi sætter alle en ære i at levere den ultimative service til vores kunder, baseret på et tæt samarbejde med dem. Vi sætter desuden en stor ære i at hjælpe og støtte hinanden, så vi når vores fælles mål. Vi passer rigtig godt på vores medarbejdere i et kammeratligt og godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar og fleksibilitet. Derudover tilbyder vi en række medarbejdergoder som motion, spændende events i en meget aktiv personaleforening, kantineordning mfl.

Om ansættelsen

Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Søborg, men du vil også deltage i møder og opgaver ude hos vores kunder.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV på job@dubex.dk, hvorefter vi kontakter dig.

Du vil referere til Team Manager, Georgios Sagos, som kan kontaktes for yderligere information om stillingen på +45 3283 0436 eller gsa@dubex.dk.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig!