Sårbarhedsscan

Et skridt på vejen til bedre sikkerhed er at kende de sårbarheder, dine IT-systemer har. Dubex Sårbarhedsscanning giver dig netop den viden, og vi kan scanne både dine interne og eksterne systemer

Når du skal beskytte din virksomhed, handler det ikke altid kun om at bruge mange penge på IT-sikkerhedssystemer, men om at bruge pengene smart. Derfor skal de rigtige systemer beskyttes på den rigtige måde.

For at løfte den opgave skal du kende til de sårbarheder, dine IT-systemer har, og den viden kan en sårbarhedsscanning fra Dubex give dig og din virksomhed.

Vores sårbarhedsscanning giver dig et overblik over enheder på din virksomheds infrastruktur og deres aktuelle sikkerhedsniveau via deres patch- og konfigurations-setup. Den viser dig hvilke systemer, der er mest i farezonen, og hvilke sårbarheder de forskellige systemer indeholder.

Intern og ekstern scan

Når vores kunder bestiller en sårbarhedsscanning, starter det med en række IP-numre, som kunden ønsker scannet. Disse IP-adresser dækker typisk over kritiske systemer, og de systemer kan både være interne og eksterne systemer.

Hvor det er nødvendigt at være fysisk til stede hos kunden ved scanninger af interne systemer, gælder det ikke for de eksterne scanninger, hvor vi typisk scanner fra Dubex’ kontor i Søborg.

Når vores værktøjer er færdige med scanningen, bedømmer vores erfarne konsulenter den rapport, der er kommet ud af scanningen. Vi fortolker resultatet og fjerner falske positiver og ender med en liste med et antal sårbarheder, typisk omkring fem til ti, som vil kunne løfte sikkerhedsniveauet markant hos vores kunder.

Det interne scan bliver stadig vigtigere

De fleste virksomheder i dag har fået ret godt styr på den eksterne sikkerhed, men det samme gælder ikke for den interne sikkerhed, og det er i stigende grad derfra, at truslerne kommer.

Medarbejdere med en laptop kan blive inficeret uden for virksomhedens sikkerhedssystemer og bringe malware, ransomware og andet malware med ind på kontoret og på den måde smitte internt.

Cyberkriminelle angriber også i stigende grad via målrettede angreb. De forsøger at få medarbejdere til at åbne inficerede mails og sker det, kan det for eksempel udløse et rasomware-angreb.

Derfor er det utrolig vigtigt at få opdateret de interne forsvarsværker, og en Dubex Sårbarhedsscanning er det værktøj, der kan give dig et overblik over, hvor dit sårbarhedsniveau ligger.

Hvis du vil høre mere om vores sårbarhedsscanning, så brug kontaktformularen herunder, og vi kontakter dig så hurtigt som muligt.

Hør mere om sårbarhedsscanning

Tak for din henvendelse. Du hører fra os hurtigst muligt.