Trend Micro opgraderer endpoint beskyttelse i OfficeScan XG

Nye teknologier i Trend Micro OfficeScan XG forbedrer evnen til at identificere og uskadeliggøre ukendt malware ved hjælp af blandt andet Artificial Intelligence og machine learning.

Trend Micro opgraderer endpoint beskyttelse i OfficeScan XG

Udnytter du dine it-løsninger bedst muligt? Og har du opdateret dine systemer, så de kan beskytte virksomheden mod det nuværende trusselsbillede?

Hos Dubex oplever vi alt for ofte, at virksomheder har en lang række forskellige løsninger, som beskytter mod diverse trusler, men løsningerne taler ikke sammen og opdateres ikke jævnligt. Det kan betyde, at du ikke udnytter de muligheder, som løsningen reelt set tilbyder, og at du ikke er beskyttet mod nye trusler og angrebstyper.

Trend Micro opgraderer endpoint beskyttelse

Trend Micro har gennem mange år været en af de mest innovative sikkerhedsleverandører på markedet. Inden for det seneste år har de udviklet deres endpoint beskyttelse i væsentlig grad, så det er tidssvarende til det trusselsbillede, som vi oplever i dag. To vigtige opgraderinger ses i Trend Micros OfficeScan og i integrationen med Sandboxen.

OfficeScan XG

Ved hjælp af nye teknologier giver OfficeScan XG en langt bedre beskyttelse mod malware. Løsningen kan real-time scanne efter avanceret malware der placeres i en enheds hukommelse.

Blandt andet er der tilføjet et ”Artificial Intelligence”-modul til OfficeScan XG, som forbedrer evnen til at identificere og uskadeliggøre ukendt malware. Den nye funktion kaldes ”Predictive Machine Learning”. Predictive Machine Learning kan finde frem til sandsynligheden for at en trussel eksisterer i en fil eller proces, samt identificere den sandsynlige trusselstype, og på den måde beskytte mod zero-day angreb.

OfficeScan XG integrerer med Trend Micros Deep Discovery-løsning, som leder efter kendt og ukendt malware på netværket. Ved hjælp af en række avancerede teknologier, heriblandt sandbox, exploit detection, og call-back analyse, kan løsningen automatisk tilpasse sig et ukendt angreb og blokere for kompromitterede klienter. På den måde kan man sikre sig mod, at allerede kompromitterede brugere laver call-backs, der sender fortrolige oplysninger til eksempelvis et botnet.

Som noget nyt integrerer Office Scan XG også med Trend Micros Sandbox, ”Browser Exploit Prevention”, som tester hjemmesider lokalt på klienten og forsøger at afsløre skadelige scripts eller programmer i et sikkert og lukket miljø, før computeren aktiverer handlingen.

Zero-day theats og ny malware: Derfor er AV ikke nok

I takt med at hackere og it-kriminelle bliver bedre til at udvikle malware der kan snyde sig igennem antivirusløsninger, anerkender antivirusproducenter, at mere avancerede teknologier bliver nødvendige, for at kunne modstå det stigende antal nye trusler. Antivirusløsninger er stadig et fundamentalt element i virksomhedens it-forsvar, men med udvikling i malware og generelle it-trusler er det desværre ikke længere nok.

Det har mange sikkerhedsleverandører, heriblandt Trend Micro, heldigvis også indset, og det betyder, at de hele tiden arbejder på at forbedre og videreudvikle eksisterende løsninger, så de kan følge med i det skiftende trusselsbillede. Disse videreudviklinger af blandt andre OfficeScan XG er også den vigtigste årsag til, at man altid bør benytte sig af den nyeste version af en løsning.

Hos Dubex anbefaler vi altid vores kunder at gennemgå nuværende løsninger og antivirusmiljø, så man sikrer, at løsningerne udnyttes optimalt og opdateres til versioner der er tidssvarende. Derved sikrer man, at virksomheden er beskyttet bedst muligt i forhold til det nuværende trusselsbillede.

Dubex er Trend Micro Platinum Partner

Dubex er Danmarks største kompetencecenter på Trend Micro. Vores konsulenter er specialiserede i Trend Micros løsninger, og er også den højst certificerede partner i Danmark med partnerstatus Platinum Partner.

Dubex har igennem årene vundet adskillige Trend Micro Awards grundet vores fortsatte fokus og dedikation. Senest har vi modtaget følgende Trend Micro Awards:

  • Most Dedicated Partner of the year
  • Nordic Network Defence Partner
  • Ambassador of the year

Har du en løsning fra Trend Micro, som trænger til at blive opdateret? Eller vil du høre mere om de forskellige Trend Micro-løsninger, som vi hos Dubex kan hjælpe dig med? Læs mere om de Trend Micro-løsninger, som Dubex tilbyder, eller kontakt os her eller på telefon 32 83 04 30 for at høre mere.